HardwareIntegrationer

Overvågning af elforbrug – DEL 2: Forbrugsmåling

Jeg viser, hvordan du kan bruge Home Assistant (HA) til at overvåge dit elforbrug ved at integrere strømpriser og forbrug.

Guiden er opdelt i tre dele:

  • DEL 1 – integration og visning af elpriser
  • DEL 2 – integration af live forbrugsmåling på el
  • DEL 3 – opsætning af overvågning af elforbrug i HA’s energi dashboard

Dette er den anden del af guiden, som beskriver forskellige løsninger til realtids måling af dit elforbrug.

BEMÆRK – PRISER OG TILGÆNGELIGHED
Dette indlæg er skrevet i januar 2023 og priser er aktuelle på dette tidspunkt. På grund af globale forsyningsproblemer og høj efterspørgsel efter produkterne, kan der være leveringsproblemer med flere af de nævnte produkter.

Det skal du bruge

Der findes forskellige løsninger til at få integreret realtidsmåling af elforbrug i din HA løsning. Jeg beskriver i dette afsnit forskellige løsninger samt fordele og ulemper ved løsningerne.

Helt grundlæggende findes der to forskellige typer af løsninger til aflæsning af din elmåler:

LøsningBeskrivelse
Aflæsning af impulsDe fleste elmålere har en LED indikator, der blinker ved forbrug. F.eks. en impuls, der blinker 1.000 gange pr. forbrugt kW. Denne impuls kan aflæses af en fotodiode, som sættes på LED indikatoren og registrerer hvert blink.

Fordele:
  • Virker på de fleste målere
  • Kræver ikke udlevering af krypteringsnøgle fra dit netselskab

  • Ulemper:
  • Kræver batteri eller ekstern strømforsyning
  • Kan ikke måle salg af overskudsstrøm fra solceller
  • Aflæsning via interface integreret i målerneDe fleste målere har et interface, som man kan koble sig på og læse data fra. Da de forskellige producenter af elmålere har forskellige interfaces, varierer mulighederne og løsninger alt afhængigt af hvilken elmåler, du har.

    Data er dog ofte krypteret, så du skal have udleveret krypteringsnøgler fra dit netselskab, der har opsat måleren. Dette skal de udlevere, men nogle selskaber kan være svære at få udleveret nøgler fra. Det er også muligt, at du skal have netselskabet til at aktivere interfacet før udlæsning kan ske fra det.

    Fordele:
  • Får strøm fra måler
  • Kan bruges med solceller til at måle salg af strøm

  • Ulemper:
  • Kræver udlevering af krypteringsnøgle fra dit netselskab
  • Hvilken løsning, som du skal vælge, afhænger blandt andet af, hvilken måler, du har installeret og om du kan udleveret krypteringsnøgler fra dit netselskab.

    Og så kommer det også an på, hvor meget du er villig til at investere i løsningen – både i forhold til tid og penge.

    Nedenfor er der medtaget eksempler på forskellige løsninger. Listen er ikke udtømmende, og der kommer løbende nye løsninger. Et eksempel på dette er Watts Live, som dog endnu ikke kan integreres i HA.

    Produkter til aflæsning af impuls

    Glow

    Glow er en løsning til måling af elforbrug via aflæsning af LED blink (impuls), som mange elmålere bruger til at indikere forbrug.

    Den fungerer ved at en fotodiode placeres på LED indikatoren på elmåleren og via ESPHome sendes besked til HA, når der registreres et blink.

    Glow monteret på en Kamstrup elmåler
    Glow monteret på en Kamstrup elmåler

    Glow er en gør-det-selv løsning, hvor du selv køber og samler de nødvendige dele. Du skal også selv sørge for at få 3D printet dele til montering af fotodioden og selv printkortet.

    Der findes en god vejledning til at komme i gang med Glow. Den beskriver hvilke dele, der skal købes og hvordan de skal samles. Vejledningen beskriver også hvordan løsningen integreres i HA via ESPHome.

    Glow skal have strøm fra en ekstern strømforsyning, så der skal være en stikkontakt i nærheden af din elmåler. Alternativt skal du bruge batterier.

    PrisFra under 100 kr. alt afhængigt af hvilke dele, du bestiller samt hvor de købes fra

    Frient Electricity Meter

    Frient Electricity Meter er en impulsmåler, der fungerer på samme måde som Glow.

    Løsningen er dog færdigbygget og klar til installation på din elmåler.

    Frient Electricity Meter
    Frient Electricity Meter

    Frient kommunikerer via Zigbee, så du skal tilslutte den en Zigbee gateway for at få data ind i HA.

    Frient får strøm fra 3 stk. AA batterier, så der er ikke behov for strøm til en strømforsyning. Producenten oplyser, at batterierne skal skiftes ca. hvert andet år.

    PrisOmkring 700 kr. – afhængigt af leverandør

    Produkter til aflæsning via interface integreret i målerne

    POW

    POW er en serie af løsninger til integration i forskellige elmålere, der er udviklet og sælges af en norsk producent. De laver følgende løsninger:

    • POW-K+ er et HAN-NVE modul til Kamstrup elmålere
    • POW-P1 kan integreres elmålere med en P1 port, som f.eks. Landis&Gyr E360
    POW-K til Kamstrup OMNIPOWER elmålere
    POW-K til Kamstrup OMNIPOWER elmålere

    Løsningerne får strøm fra elmåleren og bruger WiFi.

    Data sendes via MQTT og kan læses i HA.

    PrisCa. 650 -750 kr. afhængigt af model


    SlimmeLezer+

    SlimmeLezer+ er en løsning til elmålere med P1 port, som eksempelvis Landis&Gyr E360.

    SlimmeLezer modul med 3D printet case
    SlimmeLezer modul med 3D printet case

    Løsningen er udviklet og produceres af Marcel Zuidwijk og kan kun bestilles fra hans hjemmeside.

    Løsningen er baseret på ESPHome og er designet til brug med HA.

    På nyere målere får SlimmeLezer strøm fra P1 porten. På ældre modeller vil der skulle tilsluttes strøm fra USB.

    PrisOmkring 200 kr. excl. forsendelse

    Smart-Me

    Smart-Me fungerer på samme måde som POW-K modulet ved at det indsættes i HAN porten i Kamstrup elmålere.

    Smart-Me modul til indsætning i HAN port på Kamstrup elmåler
    Smart-Me modul til indsætning i HAN port på Kamstrup elmåler

    Modulet får strøm fra elmåleren og bruger WiFi.

    Data er tilgængelig via Smart-me app eller hjemmesiden og kan indlæses i HA via modbus protokollen.

    PrisOmkring 1.500 kr.


    Et alternativt bud: Shelly 3 EM

    En Shelly 3 EM er en lidt anden mulighed for at få data om dit elforbrug. I modsætning til de øvrige løsninger, skal den ikke installeres i din elmåler. I stedet placeres den i din eltavle. Shelly måler forbruget på op til tre faser via klemmer, der monteres på ledningerne.

    Shelly 3 EM modul og faseklemmer
    Shelly 3 EM modul og faseklemmer

    Installationen i din eltavle skal foretages af en autoriseret elektrikker og kræver, at der er plads i tavlen til modulet og klemmer.

    Shelly 3 EM monteret i en eltavle
    Shelly 3 EM monteret i en eltavle

    Shelly sender data via Wifi til Shelly’s app og HA gennem Shelly integrationen.

    PrisOmkring 850 kr. Hertil kommer pris for montering af en elektriker.

    Installation og opsætning i HA

    Installationen samt Integration og opsætning i HA er naturligvis forskellig for de enkelte løsninger.

    Jeg har af gode grunde ikke selv prøvet alle ovenstående løsninger, men du vil skulle have adgang til dit målerskab for at kunne installere løsningerne. Normalt vil målerskabet kunne åbnes ved brug af en lille unbrakonøgle (2,5mm) , der skal drejes en kvart eller halv omgang.

    Selve installationen foregår ved at følge producentens vejledning.

    Opsætningen i HA varierer også i forhold til den valgte løsning. Der findes til alle løsninger eksempler på hvordan løsningen skal integreres i HA. Enten fra producenten eller i guides på nettet eller i Dansk Home Assistant gruppen på Facebook.

    Når løsningen er integreret i HA, skulle du gerne få en række sensorer, der viser dit elforbrug i realtid og akkumuleret. Jeg bruger selv Smart-Me og får følgende sensorer:

    Sensorer til overvågning af elforbrug i HA
    Sensorer til overvågning af elforbrug i HA

    Bemærk, at løsningen både viser det totale forbrug (import) og evt. salg af overskydende strøm fra solceller (export). Desuden viser detaljer for hver fase.

    Næste og sidste del af guiden kigger på, hvordan disse data kan bruges i HA’s energi dashboard sammen med elpris sensoren, som blev opsat i DEL 1 af denne guiden.

    Hvor nyttigt var dette indlæg?

    Gennemsnitlig bedømmelse 5 / 5. Bedømmelser: 5

    Ingen stemmer indtil videre! Vær den første til at bedømme dette indlæg.

    Jeg beklager, at dette indlæg ikke var nyttigt for dig!

    Hvordan kan indlægget forbedres?

    10 thoughts on “Overvågning af elforbrug – DEL 2: Forbrugsmåling

    • Tommy Eggers

      Hej
      Tusind tak for din glimrende artikel. Den er GULD værd for os (mange) nybegyndere 🙂
      En enkelt ting: Den frient måler du beskriver, og som jeg, der er Homey-bruger, er vildt interesseret i er simpelthen ikke til at få fat i nogen steder. Hvis du har kendskab til en mulighed, hører jeg gerne om det 🙂
      Som jeg ser det, er der kun en importør i DK, Deltaco/frient i Århus, og de ved ikke hvornår den er til salg igen. Hold øje med vores forhandlere, skriver de. Her finder jeg ud af at de har 3 forhandlere, som reelt blot er 3 navne for det samme firma (Proshop, Merlin og Happii) og alle tre melder tilbage, at frient er udsolgt, og at de ikke ved hvornår eller om overhovedet de får den tilbage til salg 🙁
      RepairguyDK (fra Youtube) har købt en i Tjekkiet som incl fragt kom op på 850kr, og et firma i Sverige har jeg set på nettet i sidste uge har den til 999 kr (svenske) plus 270 kr (danske) i fragt til PostNord 🙁

      frient i Århus har netop i går sendt mig info om en “ny” intelligent elmåler, hvilket dog er en som mange på nettet sælger for 350 (Aliexpress) til 850 kr (flere). Den kræver dog installatør installation. Men det at frient i et nyhedsbrev markedsfører den, tyder jo ikke på at en ny forsyning af frient-måleren er på vej.

      Man tak for artiklen under alle omstændigheder 🙂

      Besvar
    • Rene S. Hald

      Ja, hvis man kunne få data ud fra Watts Live og bruge i HA eller til mit projekt https://evcc.io/en/ 🙂
      For med en Frient Electricity Meter og min måler SEAS-NVE “ECHELON type 83331-3IMAD” ( lige købt en Watts Live :-/ ) er det ikke super.
      Men super stykke arbejde alt dette på webside.

      Mvh. Rene

      Besvar
      • Er det fordi du ikke er tilfreds med Watts Live eller?

        Besvar
    • Flemming Malmkvist

      Hejsa
      Jeg har en E360 fra Vores Elnet (Energi Fyn). De henviser til en H1 port i deres dokumentation.
      Er P1 og H1 det samme? Der er også her (H1) tale om et RJ12 stik, som køre seriel-data.
      De skriver i dokumentationen:
      “Dataporten forventes at blive kaldt H1-port i den danske standard, som er under udarbejdelse i branchen.
      H1-porten er udelukkende beregnet til envejskommunikation fra elmåleren.
      H1-porten er beregnet til, at der kan tilsluttes et (og kun et) udstyr til porten.
      I tilfælde, hvor der ønskes tilsluttet yderligere enheder, skal det udstyr der er tilsluttet H1-porten, håndtere kommunikationen mellem de andre enheder.
      Selve porten og forbindelsesdiagram
      Porten forbindes via et RJ12 hanstik og et seksleder kabel.
      Kommunikationen foregår ved 115.200bps og formateret som “8N1″ som følger:
      – 1 start bit,
      – 8 data bits,
      – no parity bit og
      – 1 stop bit.
      Data er ikke krypteret, da det vil hæmme nytten og brugen af H1-porten og fordi en del data alligevel er tilgængelige via målerens display.”

      Der er også nogle billeder, som jeg kan fremsende efter behov

      Besvar
    • Hvad er fordelen vel at lave måling på emåleren frem for at hente data fra eloverblik.dk – hvor der jo er mulighed for API kald?

      Besvar
      • Hej Jens,

        Hvis du henter data fra Eloverblik, så er der forsinkelse på op til to dage i forhold til forbrugstidspunktet. Det gør at data ikke kan bruges i HA’s energi dashboard til at udregne priser for køb af strøm. Dernæst er du afhængig at en cloud tjeneste for at få adgang til dit elforbrug.

        Med en løsning i din elmåler får du lokal adgang til data i real tid.

        Mvh.

        Anders

        Besvar
    • Henrik bo Christoffersen

      Super god information. Desværre er smart-me udgået pr 1 januar 2023

      Besvar

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *