Zigbee
ZigBee er en trådløs kommunikationsprotol, der anvendes til styring af Smart enheder som eksempelvis pærer og sensorer (temperatur, bevægelse mv.).
ZigBee benyttes blandt andet af Philips Hue og IKEA TRÅDFRI produkterne. ZigBee kræver en særskilt gateway, og danner et mesh-netværk mellem de aktive enheder (strømforbundne), som øger rækkevidden af det samlede netværk.
De forskellige producenter af Zigbee udstyr laver gateways, der ofte kun fungerer med deres smart enheder. Det gælder f.eks. Hue bridge og IKEA TRÅDFRI Gateway.
Men der findes også universelle ZigBee gateways, der kan kommunikere med enheder på tværs af de forskellige producenter, f.eks. Sonoff eller SkyConnect.