AutomatiseringDashboardHardwareIntegrationerTips & Tricks

Info om min Home Assistant løsning

Jeg beskriver i dette indlæg min nuværende Home Assistant (HA) løsning. Jeg kommer ind på hardware, anvendte tilføjelsesprogrammer, integration af smarte enheder samt eksempler på mine dashboards.

Det er ikke en fuld oversigt over min løsning (som også udvikler sig hele tiden 😉), men en beskrivelse af de centrale dele.

Indlægget kan måske give dig i et indblik i, hvad HA kan bruges til og ideer til din egen løsning.

Hardware

Server

Jeg startede med at teste HA af på en gammel PC. Derefter skiftede jeg til min Synology NAS. Og nu kører nu på en NUC mini PC med med i7 processer, 16 Gb RAM and 500 Gb SSD.

Det er voldsomt overkill i forhold til HA alene. Jeg bruger dog også maskinen til andet, og har bl.a. også en HA test server kørende på samme maskine.

Jeg kører HA som en virtuel maskine via Proxmox. Den er tildelt 2 CPU kerner, 50 Gb harddisk plads og 6 Gb RAM.

Her er lidt typisk statistik for mit CPU, RAM og disk forbrug på HA maskinen:

Du kan læse mere omkring valg af hardware her:

Zigbee coordinator

Jeg har lagt min Hue bridge i skuffen. Jeg bruger i stedet en Sonoff USB stick til at forbinde mine Zigbee enheder med HA via Zigbee2MQTT integrationen. Så kan den nemlig snakke sammen med forskellige producenter af Zigbee udstyr og forbinder dem alle i samme mesh netværk. Det giver det bedste signal og forbindelse mellem enhederne, og det kører super stabilt hos mig.

Oversigt over Zigbee2MQTT enheder

Her er et overblik over mit Zigbee netværk med omkring 50 enheder:

Oversigt over forbundne enheder i Zigbee2MQTT

Tablets til visning af dashboard

Jeg har et par tablets, der bruges til visning af HA dashboards i forskellige rum.

Jeg har valgt at bruge Lenovo M10 Smart Tab og M8 tablets. De får strøm via en dock, men de kan fjernes og bruges som almindelig tablets.

Integrerede smart enheder

Jeg har efterhånden integreret en del forskellige smart home produkter i min HA løsning. Oversigten nedenfor viser et virvar af udstyr fra en masse forskellige producenter, der ikke ville kunne bruges sammen uden et system som HA.

Inden jeg køber ny elektronik, undersøger jeg altid om det kan integreres i HA. Men jeg har stadig nogle enkelte “dumme” LED pærer og forskellige hvidevarer, som ikke er integreret i HA.

Pærer, kontakter og smart plugs

Producent / udstyrEksempler på anvendelseIntegration
Philip Hue pærer, batteritryk og bevægelsessensorerStyring af lys, herunder automatisk tænd ved bevægelse, samt dørklokke via Hue Smart ButtonZigbee2MQTT
IKEA TRÅDFRI pærer, smart udtag, signalforstærkere og batteritrykStyring af lys og forstærkelse af Zigbee signalZigbee2MQTT
Nordtronic Zigbee Box dæmpere & relæerStyring af lys, primært alm. LED spot pærer og udendørs lamperZigbee2MQTT
Ubisys dæmpereStyring af lys, primært alm. LED spot pærer Zigbee2MQTT
Shelly Plug S plugsStyring og måling af strømforbrug på forskelligt udstyrShelly
LAP3D Zigbee Fuga afbrydereStyring af scener samt lysZigbee2MQTT

Sensorer

Producent / udstyrEksempler på anvendelseIntegration
Hue bevægelsessensorerRegistrering af bevægelse til brug for automatisk lysstyring samt alarmZigbee2MQTT
Aqara Dør/Vindue sensorerRegistrering af åbne døre og vinduer. Bruges til alarm og påmindelse om udluftningZigbee2MQTT
Aqara temperatur og fugt sensorerMåling af temperatur, luftfugtighed inde og udeZigbee2MQTT
Netatmo Weather vejrstation og regnmålerMåling af temperatur, luftfugtighed inde og ude samt måling af regnNetatmo
VELUX ActiveAutomatisk åbning og lukning af ovenlys vinduer baseret på temperatur inde og ude, hjemme status og regnmålingHomeKit Controller
Sonoff TH16 og DS18B20 sensor Måling af vandtemperatur i pool og styring af pumpeSonoffLAN (HACS)

Mediaafspilning

Producent / udstyrEksempler på anvendelseIntegration
Apple TVTænd/sluk via afbrydere samt styring via mobilt dashboardApple TV
Marantz SR7010 AV receiverTænd/sluk via afbrydere samt styring via mobilt dashboardDenon AVR
Sonos højtalereAfspilning af lyd / notifikationer i automatiseringer (f.eks. dørklokke og alarm) samt styring af musik via dashboardSonos

Øvrigt udstyr

Producent / udstyrEksempler på anvendelseIntegration
Ubiquiti Unifi netværksudstyrMåling af aktive enheder på Wifi samt automatisk sluk for Wifi adgang til udvalgte enhederUnifi network
Roborock Q Revo robotstøvsuger Automatisk start og stop af støvsugning, måling af brug, notifikation om tømning efter rengøring af 200 m2 samt styring via dashboardRoborock (HACS)
Bosch Indego 400 Connect robot plæneklipperNotifikation inden planlagt start, måling af brug samt styring via dashboardIndego (HACS)
Reolink overvågningskameraerNotifikation ved bevægelse, snapshots ved dørklokke og notifikationer samt visning af video streams på dashboard. Scener til automatisk rotering af kameraer med PTZ.Reolink (HACS) og ONVIF
Easee EV ladeboksAutomatisk start/stop af opladning af elbiler baseret på billigste priser samt måling af forbrugt strøm til opladningEasee (HACS)
Smart-Me modul til Kamstrup elmålerMåling af totalt strømforbrugModbus
DEYE SUN-12K-SG04LP3 hybrid inverterMåling af produktion fra solceller, samt opladning af batteri og køb og salg af strøm fra / til elnettetModbus via ESPHome samt Solarman (HACS)
Balboa Spa WiFi modulStyring af spabad, herunder planlægning af opvarmning ift. solproduktion og elpriserSpa Client (HACS)
Meater grill termometerDashboard til overvågning af grillMeater

Tilføjelsesprogrammer

Jeg kører en del forskellige tilføjelsesprogrammer (addons).

En addon er en selvstændig applikation, som kan installeres via Addon Store og som udvider funktionaliteten af HA.

Addons findes og installeres i Supervisor menupunktet og kører som særskilte docker containere, der styres af HA. De er pre-konfigurerede til at virke sammen med HA, men kræver dog ofte en minimal konfiguration af f.eks. password eller port.

Som alternativ til brug af Addon Store, kan man manuelt installere addons i separate docker containere, men så skal man selv stå for konfiguration, opdatering og backup af disse. Det sørger HA for i en installation med supervisor.

Hver addon kører således på samme maskine som din HA, og bruger derfor både CPU og RAM. Så behovet for addons skal overvejes ved beslutninger om valg af hardware.

Mine tilføjelsesprogrammer

Jeg bruger følgende tilføjelsesprogrammer:

TilføjelsesprogramAnvendelse
MariaDB Primær database for HA, herunder lang tids arkivering af historik om elforbrug mv.
Zigbee2MQTTIntegration og styring af Zigbee enheder
Node-REDNode-RED kan anvendes som alternativ til de indbyggede automatiseringer i HA. I Node-RED udarbejdes automatiseringer ved at sammenkoble flere forskellige noder i et samlet visuelt flow, der reagerer på forskellige hændelser i HA og udfører de ønskede handlinger. Node-RED kan hjælpe med at give et visuelt overblik over dine automatiseringer og kan også bruges til at lave fejlsøgning af automatiseringer.
File editorSimpelt program, der kan redigere HA konfigurationsfiler mv. direkte fra en browser. Der kan kun være én fil åben ad gangen.
Studio Code ServerStudio Code Server gør det muligt at redigere YAML filer (f.eks. konfigurationsfiler, dashboards og HA automatiseringer) direkte i din Web browser. Kode editoren er integreret med HA, så du med brug af auto-complete hurtigt kan finde navne på dine entiteter, ligesom programmet hjælper med at sikre korrekt indrykning og formatering (syntax mv.) af din kode.

Du kan have flere filer åbne samtidigt i forskellige tabs, så det bliver mere simpelt at kopiere og genbruge kode mellem forskellige dashboards.
Samba ShareMulighed for at tilgå HA konfigurationsfiler, sikkerhedskopier mv. fra en computer på samme netværk som HA
Samba BackupAutomatisk sikkerhedskopiering af HA til NAS
phpMyAdminAdministration af MariaDB database
MealieWeb-program til at gemme opskrifter og lave madplaner

Dashboard(s)

Jeg har lavet flere dashboards, der er optimeret til visning på forskellige typer af enheder og til forskellige brugsscenarier.

Der er alle oprettet og vedligeholdes i YAML.

Tablet dashboard

Dette dashboard er optimeret til visning på tablet med skærmopløsning 1280×800:

Dashboardet indeholder de funktioner, som vi bruger mest på forsiden. Der er bl.a.:

  • Mulighed for at se, hvem der er hjemme
  • Dagens madplan
  • Oversigt over fælles kalender
  • Mulighed for aktivering af scener til styring af lys
  • Styring af musik
  • Vejrudsigt
  • Alarm status

Herudover er der fra menuen i toppen adgang til andre views:

Jeg har brugt Slate temaet fra HACS på dette dashboard.

Koden til dette dashboard findes på min GitHub side.

Jeg har delt min kode op i forskellige filer ved bruge af !include funktionen. Det gør vedligeholdelsens mere overskuelig og gør det også nemmere at kopiere dele af min kode ind i dit eget dashboard.

Smart clockradio

Da min gode gamle clockradio efter lang og tro tjeneste holdt op med at virke, begyndte jeg jagten på en værdig – og mere smart – afløser.

Løsningen blev at lave et smart clock selv med en 8” tablet og HA i Fully Kiosk browser.

Uret er selvfølgeligt et centralt element, men jeg har også inkluderet funktionalitet til indstilling af alarm, afspilning af musik og visning af vejrudsigt.

Jeg bruger swipe-card custom komponenten til at skifte mellem de forskellige funktioner og custom-button-card til de forskellige knapper.

Dashboardet indeholder fire forskellige visninger:

  • Stort digitalt urdisplay
  • Indstil alarmtimer
  • Afspille musik
  • Se vejrinformation

Derudover giver en ikonlinje nem adgang til:

  • Åbn app med video overvågning (Reolink)
  • Se, indstil og aktiver/deaktiver vækning
  • Se og kontroller alarmsystem for hjemmet
  • Sluk alt lys inde
  • Se/indstil hjemmetilstand (ferie, gæster, hjemme, nat mv.)

Dette dashboard er lavet i én samlet YAML fil, der kan findes på min GitHub side.

Dashboard til mobile enheder

Dette dashboard er tilpasset til visning på mobile enheder, så der skal scrolles mindst muligt og de mest anvendte funktioner for det mest kun er et eller to klik væk fra forsiden. Mit mobile dashboard indeholder også yderligere elementer, såsom en universel fjernbetjening til styring af Apple TV og Sonos enheder:

Dette dashboard er også opdelt i flere forskellige filer ved brug af !include funktionen. Jeg genbruger på den måde en del af koden fra mit tablet dashboard, men selve visningen og layoutet er optimeret til skærmstørrelsen på en mobil.

Koden kan findes på min GitHub side.


Automatiseringer

Automatiseringer binder de forskellige smart home produkter sammen og udfører forskellige funktioner, som reaktion på en given hændelse – f.eks. tænde lyset, når der registreres bevægelse.

Jeg har valgt at lave alle mine automatiseringer i Node-RED og dette afsnit indeholder et par eksempler.

Styring af robotstøvsuger

Dette flow automatiserer kontrol over min S5 Max robotstøvsuger. Den gør følgende:

  • Starter rengøring af udvalgte rum, når rengøring startes fra Lovelace
  • Brug handlingsvenlig notifikation til at spørge, om rengøring skal starte, når ingen er hjemme
  • Sæt rengøringen på pause, når der trykkes på dørklokken
  • Brug handlingsvenlig notifikation til at bede om at tømme skraldespanden, når robotten har renset 200m2 eller mere

Dørklokke

Flow til automatisering sf dørklokke, der:

  • afspiller ringeklokkelyd og TTS-besked over Sonos-højttalere, når der trykkes på dørklokken mellem 07.00 – 19.00, hvis nogen er hjemme
  • sender besked til mobilen, hvis der ikke er nogen hjemme, eller hvis klokken er efter kl. 19.00 med billede (snapshot) fra overvågningskamera
  • åbner vindue med live stream fra overvågningskamera på tablet, der kører FullyKioskBrowser

Opladning af elbil

Dette flow automatiserer kontrol over opladning af elbil på vores Easee laseboks. Automatiseringen gør følgende:

  • Sender notifikation med påmindelse om opladning, når både elpriser og nuværende batteriniveau er lave
  • Når bilen tilsluttes ladestanderen, sendes en notifikation med information om elprisen og mulighed for at fortsætte eller udskyde opladningen til det tidspunkt, hvor elpriserne er lavest
  • Starter opladningen på det planlagte tidspunkt

Hvor nyttigt var dette indlæg?

Gennemsnitlig bedømmelse 5 / 5. Bedømmelser: 2

Ingen stemmer indtil videre! Vær den første til at bedømme dette indlæg.

Jeg beklager, at dette indlæg ikke var nyttigt for dig!

Hvordan kan indlægget forbedres?

3 thoughts on “Info om min Home Assistant løsning

  • Hej,
    Læser med jævne mellem rum på din hjemmeside, som jeg synes er virkelig god.
    Men vedr. dit hardware, så vil jeg spørge, om du har win10 eller 11 installeret på din NUC, inden du har installeret Proxmox VE og herunder HA ovenpå som vm eller?
    Mvh. Knud.

    Jeg kører HA som en virtuel maskine, der gennem Proxmos VE er tildelt 2 CPU kerner, 50 Gb harddisk plads og 6 Gb RAM.

    Besvar
    • Hej Knud,

      Tak for din kommentar og for at du følger med.

      Proxmox VE kører direkte på min NUC, så der er ikke noget styresystem på, der trækker ressourcer. Så jeg har ingen Windows på min NUC, men kun flere forskellige virtuelle maskiner med HA.

      Denne her guide giver en god intro til, hvordan Proxmox og HA kan installeres på en NUC eller anden mini PC:

      https://community.home-assistant.io/t/installing-home-assistant-os-using-proxmox-7/201835

      Mvh.

      Anders

      Besvar
      • Hej Anders,
        Ja, så jeg med. Det må næsten prøves af :-). Min Raspberry PI er nemlig blevet for langsom nu :-).
        Tak for din tilbagemelding og vejledning.
        Mvh.
        Knud.

        Besvar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *