Oplad elbil med solenergi
Der findes flere kommercielle ladeløsninger, som kan bruges til at oplade din elbil med solenergi. Eksempler på sådanne løsninger er Heartbeat, Easee Equalizer, evcc.io, sunmate.io, SolarBalance Solutions osv. De kræver dog alle ekstra hardware og/eller betaling af et løbende abonnement. Eller er begrænsede til brug med en specifik producent af invertere eller ladebokse.
Så hvorfor ikke bare bruge Home Assistant (HA)?
Det kræver blot, at data fra din inverter er integreret i HA og at du kan styre opladningsstyrken på din lader eller elbil.
Der findes heldigvis HA integrationer til mange forskellige invertere, ladebokse og elbiler.
Og så kan du bruge HA til at styre opladningen, så du kun bruger den overskydende strøm for solcellerne.
Jeg viser i dette indlæg, hvordan du kan lave en automatisering, der tilpasser ladestyrken til solproduktionen.
Integration af inverter
Du skal have data fra din inverter integreret i HA, så du kan se den aktuelle produktion fra dine solceller og beregne den overskydende produktion ift. det nuværende forbrug. Alternativt kan du bruge data fra din elmåler, der viser eksport af strøm.
Findes der en app, hvor du kan se data fra din inverter, er der sikkert også en HA integration.
Her er en liste over HA integrationer til nogle af de meste populære invertere:
Producent | Integration |
---|---|
Growatt | Growatt eller Grott (addon + HACS) |
Huawei | Huawei Solar (HACS) |
Deye | Modbus via ESPHome eller Solarman (HACS) |
Fronius | Fronius |
Selvom din inverter ikke fremgår af listen, kan der sagtens findes en integration til den.
Og findes der ikke en integration, kan man evt. bruge en løsning som Solar Assistant til at få data i HA.
Integration af ladeboks
Du skal have integreret din ladeboks, så du kan se nuværende ladestyrke og tilpasse ladestyrken til den overskydende solproduktion.
Det er ikke alle ladebokse, som kan integreres i HA. Det gælder f.eks. ladebokse fra Clever. Nedenfor er en oversigt til nogle af dem, der er lavet integrationer til. Listen er ikke udtømmende, så selvom din ladeboks ikke fremgår af listen, kan den måske integreres.
Producent | Integration |
---|---|
Easee | Easee EV Charger (HACS) |
go-eCharger | go-eCharger (HACS) |
Wallbox Plusar | OCPP (HACS) eller Wallbox |
Fronius Wattpilot | Fronius Wattpilot (HACS) |
Zaptec Charger | Zaptec Charger (HACS) |
Jeg har af gode grunde ikke testet alle ovenstående integrationer, men integrationerne bør alle umiddelbart understøtte styring af ladestyrken.
Følg instruktionerne i ovenstående links for den pågældende ladeboks for at oprette integrationen.
De fleste af integrationerne skal installeres via HACS. Hvis du ikke allerede har HACS installeret, kan du læse mere om hvordan det gøres i dette indlæg.
Beregn overskydende solproduktion
For at kunne tilpasse ladestyrken, skal du som minimum bruge oplysninger om følgende:
- Nuværende produktion fra solceller
- Nuværende forbrug i huset
- Nuværende forbrug til opladning
En igangværende opladning vil ofte tælle med i husstandens samlede elforbrug. Derfor kan denne formel benyttes til at beregne hvor meget strøm, der kan fyldes på bilen uden at der skal købes el:
Solproduktion – Forbrug + Opladning = Overskud
Hvis du har et batterianlæg, kan det også være nødvendigt med oplysninger om op- og afladning af dette. Så kan man undgå at aflade sine husbatterier under opladning af elbilen.
Det er også muligt at lægge en buffer ind i beregningen. Enten som et fast forbrug eller som procentdel af det samlede forbrug. Bufferen kan bruges, hvis du ikke ønsker at bruge hele den overskydende produktion til opladning. Eksempelvis hvis du samtidig vil sælge strøm eller oplade evt. husbatterier.
Lav template med beregning
Udregningen kan du lave i en template / skabelon i enten en automatisering eller som en særskilt sensor, der kan vises på dit dashboard. Her er et eksempel på en sensor, der udregner den overskydende solproduktion:
template:
- sensor:
- name: "Solar Control - Excess Solar Energy"
unique_id: solar_control_excess_solar_energy
unit_of_measurement: "W"
icon: mdi:octagram-plus-outline
state: >
{# Tilret navn på sensor med nuværende produktion fra solceller i watt #}
{% set solar_production = states('sensor.total_solar_production') | float %}
{# Tilret navn på sensor med nuværende totalt elforbrug i watt #}
{% set current_consumption = states('sensor.current_consumption') | float %}
{# Tilret navn på sensor med nuværende opladning af elbil i watt #}
{% set ev_charging = states('sensor.easee_power') | float * 1000 %}
{# Udregning af overskydende produktion fra solceller - slet evt. buffer hjælper eller opret den #}
{{ solar_production - current_consumption + ev_charging - states('input_number.solar_control_energy_buffer') | float }}
Alle sensorer bør levere data i samme enhed. Jeg har valgt at bruge watt, men min ladeboks bruger kW, så derfor omregnes forbruget fra kW til watt ved at gange med 1000.
Jeg har også lavet en ny hjælper (input_number), der bruges som buffer i beregningen. Denne kan oprettes under “Indstillinger” – “Enheder og tjenester” – “Hjælpere” eller ved at tilføje dette i din configuration.yaml fil:
input_number:
solar_control_energy_buffer:
name: Energi buffer i watt
icon: mdi:home-minus
unit_of_measurement: "W"
min: 0
max: 5000
step: 100
mode: slider
Templaten skal også oprettes enten i under “Hjælpere” eller ved at tilføje den direkte i din configuration.yaml fil. Du skal tilrette koden med navnene på de relevante sensorer fra din inverter og ladeboks.
Du kan med fordel lave en package, der samler template, hjælpere og automatiseringen i én samlet fil. Se mere herom senere.
Når du har fået oprettet sensoren, kan du indsætte den på dit dashboard og bruge den i automatiseringer. Her et et eksempel på udregningen vist på mit dashboard.
Eksemplet viser udregningen inden en opladning er startet.
Og sådan her ser det ud, når opladningen er i gang:
Næste skridt er at lave en automatisering, som tilpasser opladningen til den overskydende produktion.
Byg automatisering
En automatisering, der tilpasser ladestyrken til den overskydende produktion fra solceller vil være forskellig for de enkelte ladebokse. Helt generelt vil en automatisering dog kunne laves på denne måde:
Udløser: Ændring i det overskud fra solceller, der kan bruges til opladning.
Betingelser: Efter ønske, men jeg har f.eks. bruge en entitet, hvor man på dashboardet kan vælge om opladningen skal justeres automatisk eller om opladningen ikke skal tage højde for produktionen fra solcellerne. Det kan anvendes på dage, hvor man gerne vil udnytte lave priser eller har behov for hurtigt at oplade bilen. Og til opladning om natten eller på dage, hvor der ikke er overskud fra solcellerne.
Handling: Brug af service, der kan justere eller begrænse ladestyrken. Særligt denne del vil være forskellig for de enkelte ladebokse.
Automatiseringen bør også sørge for at ladestyrken ikke justeres for ofte, da dette – afhængigt af din ladeløsning – kan skade boksen eller overbelaste den onlineløsning, som boksen bruger. Hvis dine data fra inverteren ikke bliver opdateret så ofte, er det ikke et problem. Hvis du derimod har data i realtid eller tæt på, bør du overveje en begrænsning på antallet af opdateringer.
Det kan gøres ved at indsætte en forsinkelse på f.eks. et minut til sidst i automatiseringen og så sørge for at flere automatiseringer ikke kører samtidigt.
Eksempel på automatisering med brug af Easee Home ladeboks
Jeg har en Easee Home ladeboks. Den kan man indstille til at oplade på enten én eller tre faser med hver mellem 6A og 32A. Det svarer til 1,4 kW og op til 22 kW, hvis husets installation understøtter det.
Det er derfor nødvendigt at omregne den overskydende solproduktion i watt til de maksimale ampere, som laderen må bruge.
Til dette har jeg valgt at oprette endnu en template sensor, så jeg også kan få vist oplysningerne på mit dashboard.
Templaten beregner, om der skal lades med én eller tre faser og hvor mange ampere, der skal lades med:
template:
- sensor:
- name: “Solar Control - EV Charging"
unique_id: solar_control_ev_charging
icon: mdi:ev-station
state: "{{ this.attributes.status | default('pause') }}"
attributes:
phases: >
{% set max_charging = states('sensor.solar_control_excess_solar_energy') | float %}
{% set v = 235 %}
{% set maxPhaseA = 16 %}
{% if max_charging<(6*v) %}
{% set phases = {"status": "pause", "count": 0, "P1": 0, "P2": 0, "P3": 0 } %}
{% elif max_charging > (6*3*v) %}
{% set maxCharge =(max_charging/3/v),maxPhaseA %}
{% set phases = {"status": "charge", "count": 3, "P1": maxCharge|min|int, "P2": maxCharge|min|int, "P3": maxCharge|min|int } %}
{% else %}
{% set maxCharge = (max_charging/v),maxPhaseA %}
{% set phases = {"status": "charge", "count": 1, "P1": maxCharge|min|int, "P2": 0, "P3": 0 } %}
{% endif %}
{{ phases }}
status: "{{ iif(this.attributes.phases.status=='pause','Pause','Opladning ' + (this.attributes.phases.count|string) + ' '+ iif(this.attributes.phases.count==1,'fase','faser') +': '+(this.attributes.phases.P1|string)+'A') }}"
Templaten har forskellige attributter, der kan bruges i en automatisering til at styre opladningen:
Når templaten er oprettet kan vi bruge den som udløser i en automatisering:
alias: "Solar control: Change EV charging ampere"
description: ""
trigger:
- platform: state
entity_id:
- sensor.solar_control_ev_charging
- platform: state
entity_id:
- input_boolean.solar_control_auto_adjust_charging
from: "off"
to: "on"
condition:
- condition: state
entity_id: input_boolean.solar_control_auto_adjust_charging
state: "on"
- condition: state
entity_id: sensor.easee_status
state: charging
action:
- service: easee.set_circuit_dynamic_limit
data_template:
device_id: xxxxxxxxxxxxxxxx
current_p1: "{{ states.sensor.solar_control_ev_charging.attributes.phases.P1 }}"
current_p2: "{{ states.sensor.solar_control_ev_charging.attributes.phases.P2 }}"
current_p3: "{{ states.sensor.solar_control_ev_charging.attributes.phases.P3 }}"
- delay:
hours: 0
minutes: 1
seconds: 0
milliseconds: 0
mode: single
max_exceeded: silent
Jeg bruger også en “Skift” hjælper til at styre om ladestyrken skal justeres eller ej. Den er lavet med denne kode:
input_boolean:
solar_control_auto_adjust_charging:
name: Automatically adjust charging
icon: mdi:flash-auto
Automatiseringen starter eller stopper ikke selv opladningen, men det kan enten tilføjes eller laves i en anden automatisering. Så kan man f.eks. helt stoppe opladningen, hvis der er under 1,4 kW i overskydende produktion fra solcellerne. Og starte opladningen igen, når produktionen overstiger denne grænse.
Samlet package med ovenstående kode
I stedet for at oprette hjælper, template og automatisering særskilt, kan man samle det hele i én fil – en såkaldt package.
Jeg har lavet en package fil, som du kan hente på min GitHub side. Den indeholder ovenstående koder og kan let indsættes i din egen HA løsning.
Der er forskellige måder at integrere en package på i din HA. Det kommer der muligvis et indlæg om på et senere tidspunkt. Indtil da kan du læse mere i den officielle HA dokumentation. Selv har jeg valgt metoden, hvor packages tilføjes i en mappe (packages) i hver deres fil.
Det kræver blot en enkelt tilføjelse i din configuration.yaml fil med reference til den oprettede mappe:
homeassistant:
packages: !include_dir_named packages
Det eneste, som package filen ikke indeholder, er kode til dashboard. Men der kan du indsætte dette i et standard entities kort:
type: entities
entities:
- entity: sensor.total_solar_production
name: Produktion fra solceller
- entity: sensor.load_totalpower
name: '- Nuværende forbrug'
- entity: sensor.easee_power
name: + Nuværende opladning
- entity: input_number.solar_control_energy_buffer
name: '- Buffer'
- type: section
- entity: sensor.solar_control_excess_solar_energy
name: Overskud til opladning
secondary_info: last-changed
- type: section
- entity: input_boolean.solar_control_auto_adjust_charging
name: Automatisk tilpasning af ladestyrke
- type: section
- entity: sensor.solar_control_ev_charging
name: Ladestyrke
secondary_info: last-changed
title: Opladning fra solceller
show_header_toggle: false
Fedt indlæg – jeg søger samme løsning som du har dér – super godt lavet 🙂
Jeg er ved at købe en Deye inverter / med batteri løsning – og søger muligheden for en LAN dongle for at få den ind i HA – , er ikke meget for wifi – så snart det er på plads , så køber jeg anlæg samt en Easee ladestander
Hvilken model har du ?
Hej Filip,
Tak for din kommentar og godt at du kunne bruge mit indlæg.
Jeg har en DEYE SUN-12K-SG04LP3 hybrid inverter og den fungerer fint i HA sammen med en ESPHome løsning til at rette i indstillinger. Jeg tror desværre ikke, at du får de samme indstillingsmuligheder, hvis du bruger LAN dongle i stedet for at køre over Modbus.
Mvh.
Anders
Hej Anders.
Okay det var jeg ikke klar over. Det vil jeg lige undersøge – måske det også er derfor at sådan løsning ikke lige er til at finde.
Hvilken ladestander har du ? – jeg vil gerne benytte mig af 22 kw modellen , da jeg har 3X60amp ind i hytten – og bilen understøtter det ( volvo ex 30 )
Hvordan virker skiftet imellem ladestyrke – sker det ved at den holder op med at lade – skifter styrke og starter igen eller sker det seamless ?
Filip
Hej Filip,
Jeg har også 22 kW modellen af Easee laderen, men bruger kun 11 kW.
Skiftet mellem ladestyrke stopper i princippet ikke opladningen, men opladningen bliver kortvarigt registreret med 0 kW indtil den nye ladestyrke er nået. Det gør faktisk, at den ene af vores elbiler (ID.3) nogle gange sender en besked om at opladningen er hhv. stoppet og startet igen. Lidt irriterende, men det kan heldigvis slås fra. Og så kan man jo lave notifikationen i HA i stedet for, hvis man gerne vil vide, hvor opladningen er slut.
Mvh.
Anders
Hej Anders .
Tak for svar – jeg glæder mig til at komme i gang 👍
Keep up the good work 💪
Det er godt arbejde.
Har problem med Lav template med beregning.
Jeg har inde i min configuration.yaml lavet følgende:
– sensor:
– name: “Solar Control”
unique_id: solar_control
unit_of_measurement: “W”
icon: mdi:octagram-plus-outline
state: >
{# Tilret navn på sensor med nuværende produktion fra solceller i watt #}
{% set solar_production = states(‘sensor.growatt_sph_3_phase_pv_power’) | float %}
{# Tilret navn på sensor med nuværende totalt elforbrug i watt #}
{% set current_consumption = states(‘sensor.growatt_sph_3_phase_load_power’) | float %}
{# Tilret navn på sensor med nuværende opladning af elbil i watt #}
{% set ev_charging = states(‘sensor.go_echarger_247049_nrg_12’) | float %}
Men min sensor siger “ukendt” lige som der mangler et eller andet?
Hej Christopher,
Tak for din kommentar.
Det er svært at svare på, hvad der er galt uden at se indhold af dine sensorer.
Det er dog altid en god idé at prøve at sætte koden ind i Udviklerværktøjer -> Skabelon for at se om der kommer en fejl der.
Mvh.
Anders
Hej Anders
Super fedt indkæg, lige hvad jeg har stået og manglet.
Jeg har selv en easee lader og et growatt inverter anlæg, og jeg har tilpasset din kode så det passer til mit anlæg.
Jeg er ikke stærk i HA yaml og kodning, men mener at jeg nogenlunde kan gennemskue hvad der sker og hvor. Jeg undre mig dog lidt over at du skriver at start og stop af ladning skal man selv automatisere. Som jeg har kunne læse mig til på bla easee-integrationen til HA, så anbefales det at starte og stoppe ladningen ved at sætte til “easee.set_circuit_dynamic_limit” til 6A eller derover så vil ladningen automatisk starte og under 6A så vil den stoppe. Men det er jo netop det du gør i dit kode. Men min lader starter ikke ladningen, selvom forholdene er i orden, så har jeg prøvet at starte ladningen vha kommandoen “resume” og sende den til servicen “easee.action_command”, men det virker ikke 🙁
Så jeg er lidt lost omkring hvordan jeg får startet ladningen. Har du nogen forslag?
Mvh
Tommy
Hej Tommy,
Tak for din kommentar og dejligt, at du har fundet inspiration i mit indlæg.
Der kan være flere årsager til at opladningen ikke starter. Virker det, hvis du starter via Easee app’en? Er din ladeboks sat til at bruge Wifi eller mobil-opkobling? Får du fejl i HA’s log?
Mvh.
Anders
Tak for dit svar Anders
Ja ladning starter fint fra min easee lader app. Min ladeboks bruger wifi og den forbindelse ser fin ud.
Hm, kikkede i HA logfilerne, kunne umiddelbart ikke finde noget, men skal lige have testet igen, så må jeg se om der dukker noget op i loggen.
Mvh
Tommy
Hej
Først tak for din fine vejledning 🙂
Jeg har næsten fået det hele til at virke, data opdateres fint i HA med hvor meget strøm huset bruger og hvor meget laderen oplader med, og slideren til buffer virker også.
Automationen “Solar control: Change EV charging ampere” bliver også fint udløst, men den ændre ikke ampære på opladeren som den skal.
Jeg har en Tesla wall charger – der kan jeg via add on Teslemetry skrive og læse til bilen, om hvor mange ampære den skal lade med. Jeg kan sende en værdig fra 1A til 16A til den her i HA “number.lightspeed_charge_current”
Jeg har uploaded min solar_control.yaml her til
https://pastebin.com/Ak9P4BxW
Automationen den opretter ser sådan her ud:
https://pastebin.com/ECa1rqDz
Kan du mon lure hvor det går galt?
Hej Per,
Tak for din kommentar.
Det ser ud til at din entitet er at typen number (og ikke input_number).
Derfor skal du bruge servicen number.set_value. Prøv at rette til dette i linje 159 og se om det ikke virker…
Mvh.
Anders
Hej
Har forsøgt at følge dit skriv, men får fejl når jeg pørver at lave “entities kort” . Når jeg paster hele kortet direkte i yaml koden, så fejler det med fejl;
—-
Unable to parse YAML: YAMLException: duplicated mapping key (27:1) 24 | – entity: sensor.solar_contro … 25 | name: Ladestyrke 26 | secondary_info: last-changed 27 | title: Opladning fra solceller ——^ 28 | show_header_toggle: false 29 |
—
Det er linjen ” – entity: sensor.solar_control_ev_charging”
Der er nr 24, men har ikke sådan en i forvejen – så det undre mig lidt ?
Mvh. Flemming
Hej Flemming,
Du må have rettet eller tilføjet noget til min kode for min kode til entities kortet har ikke mere end 23 linjer.
Prøv at indsætte koden direkte fra siden og ret så først bagefter. Hvis en eller flere sensorer ikke findes, bør de bare blive vist med beskeden “entitet ikke tilgængelig”, og ikke give en fejl i YAML koden…
Mvh.
Anders
Hej Anders
Ja, jeg har sat det ind i min configurations fil – i raw mode, jeg har jo andre kort liggende, så filen starter med
title: Hjem
views:
– path: default_view
title: Home
cards:
………og så kommer alle cards
Eller er det ikke der det skal pastes ind. (har intet ændret endnu)
Hej Flemming,
Det nemmeste er at tilføje et nyt kort og så vælge “manuel” som type og derefter indsætte koden i tekstboksen.
Så får du den rette indrykning og risikerer ikke at påvirke de andre kort på siden.
Håber du får det til at virke…
Mvh.
Anders
Først en stor tak for en fantastisk automation.
Det er lige det jeg manglede til mit anlæg som er deye inverter og wallbox lader.
problemet er at min lader ikke kan skifte mellem 1,2 elle 3 faser hvilket også er lige meget da det er en Ford kuga som er et faset.
jeg vil dog gerne beholde muligheden for at køre 3 faser hvis der kommer el bil til.
så nu er spørgsmålet hvad der skal stå i “Solar control: Change EV charging ampere”
er der nogle med Wallbox PulsarPlus der kan hjælpe.
VH René
Hej Rene,
Tak for din kommentar og ros.
Hvis du vil begrænse opladning til max 1 fase, så kan du i stedet rettet i templaten, der beregner om der skal lades på 1 eller 3 fase.
Her kan du rette i linjen, der indstiller max ladestyrken til ikke at overstige forbruget ved 16A på én fase (3760 w). Linjen kan ændres til dette:
{% set max_charging = [states(‘sensor.solar_control_excess_solar_energy’) | float, 3760] | min %}
Så vi ladestyrken som automatiseringen bruger ikke skifte mellem 1 og 3 faser.
Mvh.
Anders
Fedt projekt du har lavet.
Nu er jeg ny i det her og kan. derfor ikke få din package til at virke. Jeg har prøvet at ligge det hele i 1 fil og lave flere filer med hver deres type af entiteter.
Jeg har ramt en mur med det, men vil virleligt gerne have det til at virke.
Kan du hjælpe med hvordan jeg får din package til at virke?
Hej Anders,
Jeg har samme problem som en der tidligere har beskrevet at HA ændrer lade ampere men opladeren bliver ikke opdateret med dette.
Jeg har en easee lader som ikke oplader selvom der er solcelle strøm til det.
Dette er min automatisering:
automation:
#─────────────────────────────────────────────────────────────────────────────
# This automation adjusts the current charging rate (in ampere) on Easee Home
# Charger based on calculated excess solar production, but only if automatic
# adjustment is enabled
#─────────────────────────────────────────────────────────────────────────────
– alias: “Solar control: Change EV charging ampere”
id: solar_control_adjust_ev_charging
description: “This automation changes the EV charging rate based on current solar production.”
trigger:
– platform: state
entity_id:
– sensor.solar_control_ev_charging
– platform: state
entity_id:
– input_boolean.solar_control_auto_adjust_charging
from: “off”
to: “on”
condition:
– condition: state
entity_id: input_boolean.solar_control_auto_adjust_charging
state: “on”
– condition: state
entity_id: sensor.easee_status
state: “charging”
action:
– service: easee.set_circuit_dynamic_limit
data_template:
device_id: XXXXXXXX
currentP1: “{{ states.sensor.solar_control_ev_charging.attributes.phases.P1 }}”
currentP2: “{{ states.sensor.solar_control_ev_charging.attributes.phases.P2 }}”
currentP3: “{{ states.sensor.solar_control_ev_charging.attributes.phases.P3 }}”
– delay:
hours: 0
minutes: 1
seconds: 0
milliseconds: 0
mode: single
max_exceeded: silent
Hej Jan,
Prøv at ændre currentP1 til current_p1 mv. og se om det ikke virker. Der er sket en opdatering til Easee API, så dette skulle være den nye syntax.
Jeg har fået rettet automatiseringen i indlægget og i min package.
Mvh.
Anders
Hej Anders,
Har du et forslag til at kombinere din solar charge og smart EV charging ?
Jeg kan ikke lige komme på den rigtige løsning til at få HA til at tage den beslutning om der skal lades fra solceller eller fra grid. eller om hvorvidt der kan supleres med grid efter solcellerne har gjort deres .
Hej Jan,
Jeg har desværre ikke selv fundet en god automatisk løsning, der beslutter om der skal lades fra sol eller nettet.
Det skyldes, at vi har to elbiler og både et meget varierende kørselsbehov og strømforbrug i øvrigt. Så der er mange ubekendte faktorer og det gør det svært at automatisere.
Hos os er EV Smart Charging derfor koblet fra det meste af sommeren, da vi kan lade biler kun med solenergi. Hvis vi en sjælden gang har brug for at lade fra nettet, så slår vi enten EV Smart Charging til eller starter opladning selv.
Jeg har lavet en dato/tid hjælper i HA, så man selv kan indtaste et starttidspunkt og en automatisering, der starter opladningen på det valgte tidspunkt.
En mulig løsning for en automatisk beslutning om der skal lades fra nettet kunne være noget i stil med dette:
Slå EV Smart Charging til, hvis forventet solproduktion i morgen er lavere end X kWh, hvor X beregnes som:
(Target SoC – nuværende SoC x bilens batteri kapacitet i kWh) + øvrigt estimeret dagligt elforbrug i kWh
Håber ovenstående kan hjælpe med at finde en brugbar løsning
Mvh.
Anders
Hej Anders
Jeg har ease lite box og jeg kan se at den tager ikke kun overproduktion fra solceller. Jeg har set til max 6A (4,1kw) i min bil bare at boxen bruger ikke mere fra elnetet.
Hvad skal jeg kigges på ?