HA Jule-tip #20: Indkøbsliste
Nu er der kun få dage til juleaften og det er måske tid til at få styr på de sidste juleindkøb.
Dagens jule-tip handler derfor om, hvordan du kan bruge HA til at styre din indkøbsliste.
Jeg har gennem lang tid brugt OurGroceries som familiens fælles indkøbsliste. Det er der en række gode grunde til:
- Gratis at bruge
- Indkøbslister kan deles mellem flere personer
- App findes til både iOS og Android
- Kan også bruges på ure (Apple Watch og Wear OS)
- Understøtter stemmestyring via Siri, Alexa eller Google Assistsant
- Der kan oprettes flere forskellige indkøbslister
- Indkøbslister er sorteret efter kategori
Nåh ja – det vigtigste er næsten, at der også er lavet en integration til HA 😉
Sådan gør du
Du skal starte med at oprette dig som bruger hos OurGroceries og evt. installere deres app.
OPDATERING DECEMBER 2023
Fra og med 2023.12 udgaven af Home Assistant, er Our Groceries indbygget som en standard integration, der kan opsættes uden brug af integrationen fra HACS. Den nye integration gemmer dine indkøbslister som lokale huskelister i HA. Indlægget er opdateret til brug for version 2023.12 eller senere.
Når du har oprettet en bruger, kan du installere OurGrocerices ny integrationen under “Indstillinger” – “Enheder og tjenester” – “Tilføj integration” eller ved at klikke på nedenstående link:
Du skal angive din email-adresse og den valgte adgangskode og tryk på “Send” knappen:
Nu skulle du gerne have fået oprettet nye sensorer for hver af dine indkøbslister i OurGroceries:
Du kan lave automatiseringer, der tilføjer varer til en indkøbsliste ved at bruge todo.add_item servicen. Du kan tilsvarende bruge todo.remove_item servicen til at fjerne varer fra en liste.
Men du også vælge at indsætte et kort på dit dashboard, der kan vise din indkøbsliste og bruges til at tilføje eller slette varer fra listen:
Ovenstående kort er lavet med brug af en standard huskeliste og følgende kode:
type: todo-list
entity: todo.juleindkob
title: Juleindkøb
Du skal bruge ID på den eller de indkøbslister, som du vil vise. Du kan finde ID under attributter på den sensor, som integrationen har oprettet.